
Da vi overtog gården i november 2004, var der ikke mulighed for at have heste her, men bygningerne til det var der. Vi startede derfor straks med at bygge den gamle svinestald om til hestestald. Det var den bygning der var mest velegnet da det er en bred bygning, der er en pæn højde til loftet og det ville være nemt at få hestene på fold.
Det var noget af et arbejde. De gamle svine bokse var solide så der blev brugt mange kræfter med både vinkelsliber og den store hammer. Vi har i dag ti store hestebokse som vi har muret op. Gitteret imellem laver vi selv og der er støbt nyt gulv ovenpå det gamle spaltegulv grisene brugte. Stalden er indrettet med separat foderrum, opvarmet sadelrum (hygge rum), vaskeplads og en dejlig bred staldgang med godt lys.
Stalden er stor og lys med højt til loftet så der også er plads til store heste. Den er indrettet med ti store bokse (ca. 3x4m). Den brede staldgang giver mulighed for at strigle uden man bliver generet af de andre heste.
Desuden tilbyder vi:
En dag forløber således:
· Hestene får deres morgenmad mellem kl. 07-08
· Herefter lukkes de ud mens der bliver muget og strøet
· Hestene kommer ind og får frokost mellem 12-13 hvorefter de atter lukkes ud.
· Hestene kommer ind mellem 17-18 hvor de får deres aftensmad.
· De bliver puttet og får natmad mellem 22-23
·
For tiden har vi 10 heste i stalden og
alderen er fra 0 til 21 år på hestene og fra 18 til 37 for ejerne.
Jeres hest vil altid være i trygge hænder og jeg vil være behjælpelig med eventuelle problemer da jeg har erfaring med horsemanship da jeg arbejder med dette. I vil trygt kunne holde en dag fri fra stalden, hvor jeres hest efter aftale vil blive tilset, men ellers regner vi selvfølgelig med at i selv kommer og plejer den.
Staldlejen "kontakt os for nærmere aftale" inkl. hø, halm og kvalitets foder fra Pavo.( Som jeg er forhandler af, så vi har altid et foder som passer til din hest)
Er du interesseret i at se stedet eller har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.
Stald Kvistgaard. Hammelvej 58. Lyngå. 8370 Hadsten. Tlf. 20 85 15 13